Skip to main content

Forsøg viser, at langsommere vejrtrækning balancerer åndedrættet med hjerterytmen. Det giver dig mere energi, større overblik, bedre søvn, mindre stress og et bedre helbred – det kan også fjerne din frosne skulder og nakkestivhed.

Elisabeth, åndedrætstræner og ejer af Reezet: ”Jeg åbnede et træningscenteret Reezet midt i Corona-nedlukningen. Et tidspunkt, hvor andre centre oplevede massiv nedgang. Den klarhed, ro og is i maven jeg oplevede, havde jeg opnået ved hjælp af åndedrætstræning. Jeg havde aldrig turdet, hvis jeg ikke havde dette værktøj.”

Ved at arbejde bevidst med åndedrættet kan du få et større overblik og overskud samt styrke din fysik.

“Jamen, jeg trækker da vejret hele tiden”, tænker du måske. Og ja, det gør vi. Måske trækker vi oven i købet vejret for meget, for hurtigt og for overfladisk – uden vi bemærker det. Men vi lægger til gengæld mærke til, at vi føler os pressede, har ondt i nakken, har en kort lunte både hjemme og på job eller let mister overblikket.

Grunden til, at vi har det sådan skal findes i vores nervesystem, som arbejder for os hele tiden. Når vores nervesystem er i uro – bl.a. når vi bliver pressede, vrede eller har travlt, så trækker vi helt automatisk vejret hurtigt og overfladisk. Når dit system er i ro, trækker du vejret langsommere og dybere, og du får et større overblik og overskud.

ØVELSE: KOM NED I ROEN
De fleste af os trækker vejret 12-20 gange i minuttet. Det er dobbelt så hurtigt, som vi burde. Når vi trækker vejret langsomt opstår der en synkronisitet mellem vores organer –  lunger, hjerte og hjerne. Ny forskning viser, at et langsomt og dybt åndedræt påvirker kroppen, så vi får en lang række helbredsmæssige fordele og større overskud.
Træk vejret langsomt, stille, dybt og rytmisk – sådan gør du:

  • Træk vejret ind, så du kan mærke, at dine lunger udvider sig fortil, i siderne og i ryggen.
  • Slap derefter helt af i brystkassen, og lad luften sive stille ud igen af sig selv.
  • Gentag denne vejrtrækning 6 gange i minuttet.

Det oplevede kursisterne
Sidste vinter underviste Elisabeth i et grundigt kursus om åndedrættet, og det var en fantastisk og lærerig oplevelse – både for hende som underviser og for kursisterne. Nogle havde behov for at håndtere stress, andre var nysgerrige på åndedrættet, og enkelte ønskede selv at undervise i åndedrætstræning eller anvende teknikkerne som behandlere.

Her er noget af den feedback Elisabeth modtog på kurset:

Anna: “Jeg har oplevet, hvordan vejrtrækningsteknikker lige efter jeg vågner op, hjælper mig med at starte dagen i et roligt tempo”.

Frederikke: “Jeg har fundet ro på krop og sind gennem åndedrætsterapi efter at have gået med indre uro i mange år. En stor sidegevinst er også, at jeg sover dybere og ikke vågner så mange gange i løbet af natten, fordi jeg nu anvender sleep tape. Jeg er også begyndt at drømme igen – noget jeg ikke har gjort i 20 år”.

Helle: “Som behandler var kurset en oplagt mulighed for at få mere fokus på åndedrættet og betydningen af bevidstheden omkring det. Forløbet levede til fulde op til dette. Desuden har det været en stor oplevelse at mærke det på egen krop. Har fået mere opmærksomhed på mit eget åndedræt og lært en god og effektiv måde at slappe af på. Derudover meget fascinerende hvordan det for mit vedkommende gav “blødhed” i kroppen og lindrende et stift og ømt skulderled.”

Lotte: “Tidligere døjede jeg meget med spændinger i nakke og skuldre, hvilket ofte gav mig hovedpine. Teknikker, der bringer åndedrættet længere ned i kroppen gør, at der nu går længere tid imellem hovedpinerne. Og jeg er blevet fortrolig med redskaber, der kan bringe mig ned i ro, når jeg føler mig presset og spænder op.”

Disse historier viser nogle af de mange fordele, der er ved åndedrætstræning. På det kommende kursus vil du få mulighed for at udforske både teori og praksis inden for åndedrættet. Kurset omfatter vejrtrækningens anatomi og biokemi samt hvordan du kan bruge åndedrættet til at regulere følelser og skabe balance i dit autonome nervesystem.

På kurset vil du lære værktøjer, som kan bruges i hverdagen. Værktøjer som både kan bruges i dine små daglige pauser, og i et par ugentlige træninger af 20-60 minutters varighed. Du vil hurtigt kunne mærke hvordan øvelserne kan give dig ro, altså bringe dig ned i ro-og-fordøje-systemet. Selvom øvelserne er lette at gå til, kan det være svært at få træningen ind i hverdagen og ind på ryggraden. Det er helt normalt. Af den grund er kurset opbygget over en længere periode, så du efterhånden gør egne erfaringer samtidig med, at vi træner og opbygger vores viden sammen.
Kurset giver dig også kompetencer til at sammensætte programmer til undervisning i åndedrætstræning.

Erfarne kræfter som undervisere
Elisabeth Lüders og Camilla Cocco Frydenlund Søndergaard har begge stor erfaring som både behandlere og undervisere i vejrtrækningsøvelser. Uanset om du deltager udelukkende for egen skyld, er underviser, coach eller terapeut, kan dette kursus udvide din værktøjskasse og give dig mulighed for at regulere dit eget nervesystem og styrke dit helbred samt lære at hjælpe andre.

Hvis du er blevet nysgerrig, kan du læse mere om kurset HER

TRÆN ÅNDEDRÆTTET UDEN KURSUS
Du skal være velkommen til åndedrætstræning i Reezet.
Vi har timer på vores holdplan som du kan melde dig til uden forudsætninger.
Alle timer foregår online, og du kan træne med hjemmefra.
Mandag, onsdag og fredag morgen er der 30 minutters Breathwork på holdplanen.
Der er 1 times hold tirsdage kl 19.15 og udvalgte søndage kl 11.00.
Tirsdagsundervisningen både fysisk i Reezet som holdtræning samt online.

Se holdplanen i Reezet HER