Venteliste
Du kan melde dig på en venteliste til et hold, hvis der ikke er flere pladser, og du vil opleve, der ofte kommer bevægelse på ventelisten 1-2 dage før holdstart. Har du allerede booket og er kommet på henholdsvis 5, 6 eller 7 hold i en uge, har du nået dit maximum og du skal IKKE tilmelde dig yderligere ventelister. Du vil stå på disse ventelister forgæves, og du kan optage pladsen på ventelisten for andre medlemmer, som ville have mulighed for at komme på holdet.
Du får besked via mail så snart der er plads til dig på holdet. Dette dog senest 6 timer før holdets start. Hvis du ikke er kommet på holdet, får du en mail kort tid før holdet starter. Du vil altid kunne følge din placering på ventelisten enten på vores Reezet-app eller hjemmesiden reezet.dk.
Har du klippekort skal du være opmærksom på, at du skal have klip nok til dine ventelistepladser. Ellers vil din tilmelding automatisk blive slettet, hvis du skulle få plads på klassen.
Afmelding før timer: Husk at melde fra, når du ikke kommer
Bliver du forhindret i at møde op til et hold, du har booket, skal du afmelde dig senest 6 timer før holdet starter eller senest kl. 20.00 dagen før et morgen eller formiddagshold, for at undgå et gebyr på 50 kr. På den måde kan en anden få glæde af din plads.
Står du på venteliste, og har du ikke modtaget en mail fra os om, at du er rykket op fra ventelisten senest 6 timer før holdstart, behøver du ikke aktivt afmelde dig.
Står du på venteliste, og har du fået plads senest 6 timer før holdstart, men ikke møder op, kan det udløse et gebyr på 50 kr for dig med månedligt medlemskab eller et klip for dig med klippekort.
Gebyret går ubeskåret til Newlands Orphanage i Tanzania. Du kan læse mere om børnehjemmet på www.newlands.dk