HJERTESUND MEDITATION

– 4 ugers selvkærligt forløb

Vil du give dig selv mere selvkærlighed og selvomsorg, kan vi varmt anbefale dig at deltage i dette 4 ugers forløb med Gitte Winter Graugaard.

Hos Reezet er vi optaget af det hele menneske. Vi arbejder med body, mind, heart and spirit på vores mange hold. Som noget helt særligt og eksklusivt vil vi hen over vinteren samarbejde med bestsellerforfatter, mindfulness- og meditationsinstruktør Gitte Winter Graugaard om forskellige tilbud, der har fokus på hjertet, selvkærlighed og selvomsorg.

I ti år har Gitte hjulpet klienter med at åbne op til hjertet og finde vores indre hjertelys. Alt for mange i vores samfund har glemt, hvad det vil sige at lytte til sit hjerte. Gennem fire torsdage i februar og marts fører Gitte os ned i hjertet og åbner op til hjertets skattekammer.

Vi har så travlt med at udrette, være effektive og fikse en masse ting, at vi ofte glemmer at mærke efter. Vi glemmer, hvad essensen af livet er og hvad vi drømmer om. Alle ønsker vi det lykkelige liv, som opstår, når vi skruer op for kærligheden. Det er i kærligheden til livet, at de største mirakler sker. Kom og vær med når vi skruer op for lyset og livsglæden.

HVAD FÅR DU MED?

–  Du lærer at lave hjerteåndedræt, som på få minutter ændrer kroppens energi og kemi, og som er meget effektiv, når du er presset eller f.eks. ikke kan sove
–  Du arbejder med dit selvværd
–  Du lærer at meditere til hjertet og åbner op til en kreativ verden indeni
–  Du får et sprog for dit hjertelys og kærlighed
–  Du skruer op for din selvkærlighed og selvomsorg og får værktøjer til daglig praksis
–  Du lærer at udvide dit hjertefelt
–  Du lærer at sende lys til dem du holder af, dem der har brug for lys – uden selv at blive drænet

Om Gitte Winter Graugaard
Gitte er bestsellerforfatter, mindfulness- og meditationsinstruktør. Måske kender du allerede Gittes magiske hjertebøger? De er skrevet til børn, men de voksne, der læser dem højt, får også mange fine gaver med på vejen. Bøgerne finder du i cafeen i Reezet. Gitte er uddannet Life Mastery Coach og har arbejdet med healing, vibrationer, manifestationer, mindfulness, heartfulness og meditation de sidste 15 år.

TID OG STED

Torsdag den 22. februar 2024 kl. 19.00-20.00
Torsdag den 29. februar 2024 kl. 19.00-20.00
Torsdag den 7. marts 2024 kl. 19.00-20.00
Torsdag den 14. marts 2024 kl. 19.00-20.00
Reezet, Toftebakken 9, 3460 Birkerød
Underviser: Gitte Winter Graugaard

PRIS

Kr. 1000,-
Har et fast medlemsskab i Reezet, får du 10% rabat på dette forløb. Skriv en mail til info@reezet.dk.

TILMELD