IYENGAR-YOGA
Iyengar Yoga er kendt for sin meget grundige og præcise metode til udvikling af kroppen og sindet. Det er en fysisk betonet yogaform, hvor der arbejdes systematisk med stillinger og positioner. Med regelmæssig indsats vil du opleve, at du bliver stærkere, mere smidig, mere kropsbevidst og får en flottere holdning. I den fysiske træning bruges forskellige redskaber såsom stole, bolsters, bælter, klodser og tæpper. Dette gøres for at sikre at øvelserne er tilgængelige for alle, og at du på en sikker og nænsom måde får det optimale udbytte af undervisningen. Der afsluttes med afspænding, hvor kroppen, åndedrættet og sindet falder til ro og du kan mærke virkningen af øvelserne.
Iyengar Yoga er velegnet for alle, der har lyst og mod på at arbejde opmærksomt med sig selv og som finder glæde ved progression i træningen.
Iyengar er en yogaform, som er opkaldt efter den betydningsfulde yogalærer B.K.S Iyengar.