Skip to main content

HEALTHY HEART – FUNCTIONAL & STRONG

Dette er en fusionstime, der kombinerer effektiv styrke- og mobilitetstræning med intens konditionstræning.

Vi arbejder med intervaller og konditions sekvenser på STRAFIT, som er skånsomt for dine led, men sikrer at du virkelig får pulsen op og dit hjerte får lov til at arbejde hårdere.

Med DNS-træning (Dynamic Neuromuscular Stabilization) bygger vi et stærkt fundament, der hjælper dig med at bære din egen kropsvægt og gradvist bygger op til tungere styrketræning. DNS styrker kropsholdningen og forbedrer kroppens stabilitet, hvilket skaber en optimal base for mere intens træning.

Styrke og mobilitet træningen laver vi med udgangspunkt i funktionel styrketræning, hvor øvelserne typisk består af sammensatte bevægelsesmønstre som inddrager flere muskelgrupper. I funktionel styrketræning, bruger vi foruden kroppens egen vægt, også elastikker, håndvægte, bolde eller stole i undervisningen.

Ved at deltage investerer du i din egen sundhed – også særligt vigtigt i overgangsalderen, hvor både styrke- og hjertevenlig træning gør en forskel.

Alle kan deltage! Det er en time som giver sved på panden og smil på læben.

Book hold

FAQ

Før træning

Hvor finder du Reezet?
  • Toftebakken 9.b i Birkerød
  • Der er fri parkering ved Søndervangshallen (tre minutters gang fra Reezet) og på vejene omkring


Hvordan sikrer du dig en plads på holdet?

  • Vi inviterer dig til en gratis introtime, hvis du er med første gang. Opret dig en profil og book et hold. Den kan du booke gennem vores reezet-app [link] til iPhone eller Android eller via hjemmesiden.
  • Hvis det er din første gang i studiet, anbefaler vi, at du opretter din profil online hjemmefra.


Hvad tid skal du komme?

  • Studiets døre vil være åbne mindst 20 min. før din time starter og lukker tidligst 15 min. efter din time slutter, hvis det er den sidste time på skemaet.
  • Kom senest 15 min. før din time starter, men gerne før, så du kan nå at orientere dig og få mest ud af din tid i studiet.
  • Tjek altid ind via ipaden i vores Reezet room.
  • Hvis du ikke er tjekket ind 15 min. før, kan det være, at pladsen bliver givet til anden side.
  • Der er ikke omklædningsrum, men du er velkommen til at klæde om på vores toiletter eller i garderoben. I garderoben finder du lockers til din taske, pung og telefon.


Hvad skal du have på?

  • Præcis, hvad du føler dig bedst tilpas i – blot du kan bevæge dig frit.
  • Kom senest 15 min. før din time starter, men gerne før, så du kan nå at orientere dig og få mest ud af din tid i studiet.
  • Når du træner reformer, skal du have skridsikre sokker på. Du kan købe disse i centeret.
  • Reezet er et skofrit center. Fodtøj skal sættes i garderoben.
  • Studiet har en garderobe og to toiletter med baderum, hvis du skal bruge badefaciliteter.


Hvad skal du medbringe?

  • Af hensyn til hygiejne skal du medbringe din egen måtte og eventuelle redskaber. Brug af redskaber fremgår af holdplanen.
  • Man kan låne og købe måtter/redskaber i Reezet.
  • Medbring gerne vand til træningen. Du kan også købe vandflasker og vand i karton i centeret. Det er også muligt at købe andre drikkevarer, kaffe og te.


Er du forhindret?

  • Er du forhindret i at deltage på et hold, skal du afmelde dig holdet for at undgå et gebyr på 50 kr. Afmeldingen skal ske senest fem timer før eller senest kl. 20.00 dagen før et morgen- eller formiddagshold.


Gode råd inden du træner:

  • Spis ikke et stort måltid lige inden træning. Det er en god ide, at man ikke har spist i ca. to timer inden træning.
  • Drik altid rigeligt med væske i løbet af dagen for dit velbefindende.

Under træning

Når du er i træningssalen:
  • Efterlad din mobil og personlige ting uden for lokalet.
  • Timen starter til tiden.
  • Privatsnak skal helst ske med respekt for andre.


Pas på dig selv under træning:

  • Lyt til dig selv og din krops behov og tilstand, så du ikke overskrider dine grænser. Husk at du selv ved bedst, hvordan du har det.
  • Giv underviseren besked, hvis du:
    • har skader
    • er ny på holdet
    • er gravid
    • har svage led eller andet der påvirker din træning
    • har spørgsmål til træningen, eller
    • skal gå før tid, så træneren ved, at du er okay

Efter træning

Hvad skal du spise efter træning:
  • Drik masser af vand for at hjælpe din krop med at restituere.


Hvad skal jeg spise efter træning:

  • Det er godt at regulere sit blodsukker efter træning. Du kan spise et stykke frugt/grøntsag/en håndfuld nødder.

Hvis der er flere spørgsmål til træningen, er du velkommen til at tale med din underviser eller skrive til os på: info@reezet.dk