HATHA FLOW
Ha-tha betyder sol og måne, og Hatha flow skaber balance i kroppen. Timen er for dig, der elsker klassiske yogastillinger og pranayama (åndedrætsøvelser) i et roligt tempo. Der er fokus på korrekt opstilling og fordybelse. Hatha flow tager udgangspunkt i både krop og sind, så du opnår øget kropsbevidsthed og større nærvær. Hatha flow gør kroppen stærkere og mere smidig. Typiske skavanker som f.eks. ondt i ryggen, spændingshovedpine og stress kan forebygges med yoga. Du vil opleve en rar følelse i kroppen, uanset om du er øvet eller om det er første gang på yogamåtten.