Nordic Training soft
Nordic training soft er for dig, der ønsker at få pulsen op, men i et mere roligt tempo end til timen Nordic training. I Nordic training soft kører vi kortere intervaller og supplerer med styrketræning og dejlige stræk, så vi både styrker hele kroppen, øger konditionen og får løsnet spændte muskler og stramt bindevæv. Her handler det mere om at arbejde kroppen grundigt igennem og få pulsen op, end at komme først over målstregen.
Hvad kan du forvente?
Nordic Soft bruger Nordic Trainer og er perfekt for dig, der vil forbedre kondition, styrke og mobilitet, og er et rigtig godt alternativ til langrend, svømning, cykling eller løb. Vi anvender ofte redskaber som elastikker, vægte og bolde til træningen. Alle kan være med da træningen tilpasses individuelt – du kan finde dit eget tempo og modstandsniveau, og der er god tid til at mærke efter og justere undervejs.
Vi træner i normalt, let træningstøj og indendørs sko. Medbring en flaske vand. Kom med til en time, der giver et smil på læben og fylder dig med god energi.