Bevidst vejrtrækning

Træn dit åndedræt

At trække vejret synes måske som noget af det mest naturlige i verden. Men præcist hvordan du trækker vejret har faktisk stor betydning for dit nervesystem, din krops velvære, din hjernes evne til at fokusere og din følelsesmæssige tilstand. Mange mennesker trækker vejret forkert helt uden at være klar over det, hvilket forværrer både stressniveau og angst samt fastholder spændinger i kroppen.

Bevidst vejrtrækning er en blid form for vejrtrækningstræning, hvor du bliver guidet til at optimere dit åndedræt, så det tjener din krop på bedste vis. Træningen foregår liggende på en måtte, hvor du bliver vejledt gennem blide øvelser og bevægelser, der afspænder din krop, smidiggør din rygsøjle samt aktiverer dit parasympatiske nervesystem, så du gennem åndedrættet lærer at finde ro i din egen krop og slippe de gamle spændinger, den holder fast på. Træningen er særdeles velegnet til at lære dig at håndtere vejrdagens stress og hurtige tempo.

Du er velkommen til at booke en individuel session, men jeg underviser også på hold. Kontakt mig for yderligere information, hvis du er interesseret i at lære at trække vejret med bevidst vejrtrækningstræning.

Elisabeths fantastisk behagelige og rolige stemme, koblet sammen med hendes meget kyndige vejrtrækningsundervisning gennem hele workshoppen er en oplevelse alle bør give sig selv.

Sanne Sansolios

Takket være bevidst vejrtrækning har jeg fået nogle nye redskaber, som jeg under alle at lære. Jeg er begyndt at sove bedre og kan mærke, at mit ”system” kan gå i zen.
Jeg kan på det varmeste anbefale workshop og enetimer med Elisabeth.

Michele Fitzwilliams

Åndedrætstræning giver så god mening! Jeg er meget imponeret over, at så enkle øvelser kan løsne ryg og nakke. Hvor er det godt at blive holdt i hånden af dig – det er du god til, tak for den indsigt og det lille skub…..

Lotte Kvist

Utroligt at noget så almindeligt som at trække vejret kan være så svært og samtidig alligevel så enkelt, når det bliver forklaret af en kompetent person som Elisabeth.

Sanne Sansolios

Elisabeth har skræddersyet et dagligt program til mig. Det tiltaler mig meget, da det "kun" tager 25 minutter, og gevinsten er mærkbar med det samme. Jeg sover fortsat med sleeptape HVER nat, da det er et vidundermiddel for min nattesøvn.

Bjørn Østerbye