Fra januar går vi med bevidsthed ind i 2026
Derfor starter vi et nyt og nærende Yin Yang Yoga forløb med Linda – en kombination af styrke, flow, stræk og stilhed, der giver dig balance både fysisk og mentalt.
Hvorfor et forløb?
Når du giver dig selv tid og rum til en fast yogapraksis over flere uger, begynder kroppen og sindet at forandre sig. Du vil opleve:
Øget kropsbevidsthed: Når du træner regelmæssigt, får du en dybere fornemmelse af din krop – hvad den har brug for, hvor den spænder op, og hvordan du kan skabe mere frihed.
Mindre stress og mere energi: Yoga hjælper nervesystemet til ro, og det giver mere overskud i hverdagen – både fysisk og mentalt.
Mærkbare fremskridt: Over 18 uger vil du opleve, at kroppen bliver stærkere og mere smidig, og at dit åndedræt og nærvær bliver tydeligere – uge for uge.
Et anker i hverdagen: En ugentlig praksis kan være en støtte og en stabil ramme, der hjælper dig til at holde fast i det, der gør dig godt.
Yin og yang – bevægelse og nærvær
Vi mødes i den store sal og starter fredagen med en yogaform, hvor kroppen varmes op, pulsen stiger og musklerne styrkes i et roligt flow.
Halvvejs i timen skifter vi gear: Tempoet sænkes, og du guides ind i blød, dyb yin yoga med fokus på nærvær og åndedræt. Her lander du i kroppen – og i dig selv.
Kan du ikke være fysisk med hver gang?
Intet problem – du kan være med online hjemmefra.
Det betyder, at du også kan deltage, hvis du er på rejse, i sommerhus eller bare har brug for en rolig stund derhjemme.
Praktisk info
Datoer:
9, 23 & 30 januar
6, 20 & 27 februar
6, 13, 20 & 27 marts
10, 17 & 24 april
1, 8 & 22 maj
12 & 19 juni
Tidspunkt: Fredage kl. 8.45 – 10.00
Sted: Reezet – og/eller online
Pris: 2494 kr. inkl. moms (Under 30 år 1995 ekskl. moms)