Dance like nobody’s watching – en livsglad danseaften for kvinder

Kan du huske, da du som barn spontant begyndte at danse, når musikken spillede? Du var ligeglad med, hvordan det så ud eller hvad andre tænkte. Sådan kan det blive igen. Den tilstand hører ikke kun barndommen til. Kroppen kan og vil gerne bevæge sig. Og du må gerne have det sjovt samtidig.

‘Dance like nobody’s watching” er en danseaften for kvinder med fokus på livsglæde og på at komme ud af hovedet og ned i kroppen! Det bliver en aften fyldt med bevægelse, leg og glæde. Du skal ikke kunne noget som helst. Der er ingen faste trin eller koreografier. Vi skaber et trygt rum med god musik, hvor vi guider dig til at åbne op for din bevægelse. Sammen løfter vi energien og skaber forbindelse. Kroppen er nemlig magisk. Den har så meget indsigt. Så meget visdom. Det kommer i spil, når vi giver slip på, hvad andre tænker. 

Vi starter aftenen sammen i en cirkel med et kort ritual, hvor vi sammen lander i rummet og mærker efter i kroppen, hvordan vi hver især har det. Og så bevæger vi os derfra. Aftenen slutter af med en kort meditation. 

Alle kan være med, og du kan komme, præcis som du er. 

Om Maria Stuhr
Jeg er uddannet Soul Dance Workout instruktør og elsker at guide og holde rum for bevægelsen. Jeg har selv brugt den frie, intuitive dans til at genfinde forbindelsen og glæden hos mig selv. Min energi får et kæmpe boost, når jeg har overgivet mig til det flow, som min krop har brug for. Jeg går altid fra en dansetime med følelsen af frihed, forbindelse og forløsning.
Sammen med min navnesøster, Maria, vil jeg gerne skabe et trygt rum, hvor vi slipper hverdagens gøremål og præstationsræs. Her handler det kun om at have det sjovt og skabe et rum, hvor du kan slippe blokeringer, og give din krop et kæmpe energiboost. Jeg håber vi ses!

Om Maria Vogelius
Jeg elsker at danse, men jeg dur ikke til faste koreografier (jeg kommer altid til at gå modsat af de andre ;)). Når jeg danser, kan alt det, som kroppen går og bærer rundt på, få et udtryk og slippe mit system. Jeg kommer ud af hovedet og ned i kroppen, og derfra kan jeg sætte mig selv helt fri.
Når kvinder mødes, opstår der en helt fantastisk stemning og energi i rummet. Jeg elsker “Kvinderummet” og glæder mig til – sammen med min dansemakker Maria – at byde dig velkommen til en aften fyldt med dans, sisterhood, fest og farver.

TID OG STED

Torsdag den 30. maj kl. 19.30-21.00
Den store sal i Reezet, Toftebakken 9, 3460 Birkerød

PRIS

Eventet er gratis for medlemmer af Reezet, som kan tilmelde sig nedenfor.
Er du ikke medlem hos Reezet, sker tilmelding via indbetaling af 225 kr. til Mobile Pay Box: 6200WG