En workshop, hvor du vil blive guidet gennem blid restorativ yoga krydret med beroligende yin yoga-stræk.
De to timer giver god tid til at afspænde kroppen, sænke tempoet og finde indre ro. Fordybelsen giver et velfortjent pusterum, der beroliger både krop og nervesystem. Workshoppen afsluttes med en skøn vejledt afspænding.
Alle er velkomne. Der behøves ingen erfaring med yoga for at deltage. Emilie vil personligt hjælpe hver enkelt med at tilpasse stillingerne til netop deres krop.
Om Emilie Belle Jensen
Emilie begyndte sin rejse som yogaunderviser i 2019 og har siden da udvidet sin viden gennem flere uddannelser. Hun startede med en grunduddannelse i Hatha, Vinyasa, Ashtanga og Yin i Goa, Indien. Sidenhen har Emilie haft et særligt fokus på terapeutisk yoga, Yin Yoga Flow, Restorative Yoga og Flow Yoga.
Emilie lægger vægt på nærvær og ro i sine klasser og skaber et trygt miljø, hvor alle kan deltage uanset erfaring. Hun tror på, at langsommeligheden og stilheden i yogaen kan hjælpe os med at mærke, hvad vi virkelig har brug for. Gennem årene har hun udviklet en dyb forståelse for, hvordan yoga kan støtte både krop og sind, især gennem fokus på nervesystemet og bindevævet. Emilie brænder for at dele alt det særlige, som yoga kan, og ser frem til at guide dig på din yogarejse mod større selvindsigt, kropsbevidsthed og balance.
TID OG STED
Søndag den 10. november 2024 kl. 15.00-17.00
Søndag den 8. december 2024 kl. 15.00-17.00
Søndag den 5. januar 2025 kl. 15.00-17.00
Søndag den 2. februar 2025 kl. 15.00-17.00
Søndag den 2. marts 2025 kl. 15.00-17.00
Reezet, Toftebakken 9, 3460 Birkerød
Underviser: Emilie Belle Jensen
PRIS
Kr. 225,- for ikke medlemmer
Har du abonnement i Reezet, kan du tilmelde dig på holdplanen
Har du klippekort koster workshoppen 1 holdtræningsklip